Kulturklumme fra Fyens Stiftstidende d. 28/10

Efterårsferien er læsetid, og hvis man har mindre børn, er
det en god anledning til at læse højt. Især i år hvor vejret mest har været til
indendørsaktiviteter, har der været rig lejlighed til at trække bøger ud af enten
reolen, biblioteket eller boghandlerens hylder.

Hjemme hos os blev Ole Lund Kierkegaard bl.a. trukket ud af
reolen. Det er snart 50 år siden, at Ole Lund Kierkegaard debuterede med
fortællingen om Lille Virgil. Senere blev det til otte bøger, inden han døde i
en alt for ung alder, blot 38 år gammel.

Holder Lille Virgil så, efter næsten 50 år? At dømme efter
den mindstes latter, ser det ud til at være tilfældet. Vi er nok i et fortidigt
landsbymiljø befolket af handlende, en skolelærer og landevejens farende
svende. Fortællingens miljø er således langt fra Villads fra Valbys mere
nutidige og realistiske univers. Lille Virgil er dog en dreng, der ligesom
Villads fra Valby foretager sig ting, som de fleste almindelige drenge ikke gør.
Om end Lille Virgil klart overgår Villads i hittepåsomhed og narrestreger.

Lille Virgil er fortalt episodisk og handler om drengen
Virgil og hans ven Oskar, der i modsætning til Virgil henter al sin viden fra
bøger. Den anden af Virgils venner er Carl Emil, som bor i et hus med sin far
og mor, og som blandt andet udmærker sig ved altid at sove med nattøj.

Det særlige ved Lille Virgil, og en af grundene til at den
holder i dag, er den særlige mundtlige fortællestil. Her er han f.eks. på linje
med H.C. Andersen. Et andet karakteristikum er det absurde og nonsensagtige og
de sproglige finurligheder, som især børn har flair for, hvilket viser sig helt
ned i de enkelte ord. Hvem har f.eks. hørt om Kaspers-frø eller ordet Smak-ko-dak,
det kan minde lidt om den Spunk, der optræder i Pippi Langstrømpe. Hermed er en
anden litterær tradition identificeret som forlæg for fortællingen.

Ole Lund Kierkegaard tager barnets perspektiv og skildrer
verden gennem dets oplevelser og undren over for verden og især voksenverdenen.
Det er en sympatisk og indfølende skildring, hvor fantasi, eksperimenter og leg
står stærkt. Der er sket meget på 50 år. Dengang kunne bogen læses som et opgør
med en autoritær pædagogik, som sjældent tilkendte barnet en selvstændig stemme
eller havde blik for, at det var aktør i eget liv.

I dag møder de fleste børn ikke en autoritær verden, men
derimod en institutionaliseret og overvåget verden, hvor mange børn oplever
skolehverdagen som alt for lang, sådan som undersøgelser af den seneste
folkeskolereform har peget på. Når skolen slipper, står en kommercialiseret
verden parat til at tage over sammen med forældre, som beskytter og aktiverer. I
dag er Lille Virgil igen nærværende og kan læses som en kritik af aktuelle tendenser
i samtidens børnekultur. Er der tilstrækkelig med plads og rum til, at børn på
egen hånd kan udforske verden? Fortællingen appellerer dog kun til målgruppen,
fordi den tager dens perspektiv og erfaringer alvorligt. Det er der brug for
såvel før som nu.