En weekend med lyrik

Lektor Finn Wiedemann

Forfatter Cindy Lynn
Brown

Til marts afholdes festivalen Odense Lyrik for 8. gang. Dette
sker i lyset af en fornyet interesse for poesi, som ikke er set i mange år. Fænomenet Yahya Hassan har solgt omkring
100.000 eksemplarer af sin debutdigtsamling og har i måneder ligget øverst på
boghandlernes hitliste. Bogen vil desuden blive oversat til flere sprog.

Normalt er lyrik en genre, som kun de allermest dedikerede
litteraturbrugere går ombord i. Hvor fodbold og håndbold er de mest udbredte
sportsgrene, er krimier og biografier om kendte mennesker de genrer, som fylder
mest på det litterære landkort. For nu at blive i sportsmetaforikken så er lyrikken
vel nærmest at betragte som cricket. En sportsgren som herhjemme er lille, men
som har en lang tradition, og hvor udøvere og publikum er trofaste og entusiastiske.

Når man ser bort fra Yahya Hassan, bliver digtsamlinger ofte
solgt i få hundrede eksemplarer, og som arrangør af Odense Lyrik er det heller
ikke nogen hemmelighed, at det hvert år er en kamp at få stampet økonomiske
midler op af jorden for at afholde festivalen. Det er svært at gøre sig lækker
for fonde, som uden store betænkeligheder poster penge i rockmusik, sport og
bykultur. Måske er Yahya Hassan sexet, men lyrikfestivaler er det stadig ikke.

Festivalen
er i en årrække blevet afholdt uden, at Odense kommune har bevilget så meget
som en krone. I modsætning til en række andre byer er Odense kommune af en
eller anden grund ikke særlig interesseret i litteratur. Bevares, vi har en
fribyforfatter, en Spoken Word festival (som også lider økonomisk), og vi bruger
penge på at medfinansiere en international litterær pris, som kaster glans over
byen. Men i modsætning til i Aalborg og Århus støtter kommunen ingen decideret
litteraturfestival, og vi har heller ingen kommunalt støttede
forfatterskoleaktiviteter som i fx Århus, Holstebro og Svendborg.

Vi bad nogle af deltagerne fra 2013 om at skrive lidt om
festivalen. Rektor for forfatterskolen Pablo Llambias udtalte blandt andet følgende:
”Odense Lyrikfestival samler
hvert år et lydhørt og intelligent publikum til sine arrangementer og er den
vigtigste enkeltstående begivenhed for Odenses og Fyns litterære liv.”

Hvad er så, som hvert år samler et lydhørt og intelligent
publikum? Hvad er digte og lyrik? Lyrikkens
materiale er sproget, som bliver sat sammen på mangfoldige måder. Ord føjes
sammen, gammelkendte udtryk fordrejes. Virkeligheden fremstår kendt, men
alligevel ukendt. Der drejes på det sproglige kalejdoskop, så nye virkeligheder
springer frem for øjnene og ørerne af os. De bedste lyrikere kan forstås som en
art sprogets opdagelsesrejsende, som afsøger nye steder længe før,
normalsproget kommer til.

For et par år siden skrev litteraturforskeren Peter Stein
Larsen en doktorafhandling, hvor han indkredsede to spor inden for den moderne
lyrik, som han benævnte henholdsvis centrallyrik og interaktionslyrik. Centrallyrikken
er kendetegnet ved, at der er et velafgrænset digterjeg, der sanser og erkender
verden i digtet. I interaktionslyrikken er det derimod svært at afgrænse digterjeget,
flere forskellige stemmer fletter sig ind og ud af hinanden. Digtene er ofte
formeksperimenterende og genreoverskridende. Indholdsmæssigt forsøger Odense
Lyrik at præsentere begge traditioner. Det er dog især den sidstnævnte
tradition, som dominerer. Måske fordi det tydeligst er den, som kommer til
udtryk i lyrikken i disse år.

En repræsentant for den sidstnævnte tradition er fx Christina
Hagen, der er kendt for at have inddraget andre menneskers feriepostkort i sin
forrige bog White Girl. Hendes nye
bog, Boyfrind som udkommer til marts
er også skabt i en blanding med andre tekstformer.

I en position mellem de to tendenser finder vi Julie Sten-Knudsen.
I digtsamlingen Atlanterhavet vokser
indkredser hun gennem prosadigte sit forhold til sin halvsøster, som er mulat,
og som bor og arbejder i USA. Digtsamlingen bliver en afsøgning af emner som
hudfarve og race, hvor hun udover klassiske digte inddrager fakta, fx
rejsebeskrivelser og citater fra populære debatter om emnet. Hermed ligner
Sten-Knudsen en del, især yngre lyrikere, som på nærmest forskningsmæssig vis
undersøger temaer ved at sample mellem traditionel poetisk sprogbrug og mere
faktuelle stemmer hentet fra den sociale virkelighed.

Et eksempel, som er tættere på den centrallyriske tradition,
er Asta Olivia Nordentoft, der sidste år udgav digtsamlingen Det nemme og det ensomme. I bogen bruger
Nordentoft personligt stof i en til tider knækprosaagtig form. Det sker dog på
nye og originale måder, hvor Nordentofts barske hverdagserfaringer blandes med
tanker og erindringer samt smukke og barokke billeder, der føjer sig sammen i
en organisk helhed.

De tre digtere og mange flere kan opleves fra den 14.-16.
marts.