Harald Voetmann: Alt under månen. Gyldendal 2014

Sprogligt og kulturhistorisk interessant. Tilrettelagt som en række breve og beretninger fra personer i og omkring Tycho Brahe (hans assistenter). Kancellisprog med sjov syntaks og med mange gamle ord og udtryk. Der drikkes vin i stride strømme, blodet flyder fra gummerne og sæden dypper. Vejret, naturen, stjernerne og døden er tæt på. Sanseligt og kropsligt, til tider en smule kedeligt. Ikke ligefrem en humørbombe af en bog, en mørk grundtone løber gennem bogen og er med til indramme den historiske periode, som er 1500-tallet.

Lars Saabye Christensen. Blink. C&K Forlag 2013

Saabye skriver fremragende. Han er en mester i absurd dialog. Han har sans for komik. Sproget er præcist, originalt, filosofisk og interessant. Kompositorisk formår han at flette tråde og elementer ind i fortællingen, så personer, billeder og situationer gentages og lades med ny betydning, så man sidder tilbage med følelsen af, at fortællingens dele spejler sig i hinanden som et prisme. Den danske titel Blink giver derfor god mening.
Til trods for alle de rosende ord, har jeg svært ved at koble Saabye skriver fremragende. Han er en mester i absurd dialog. Han har sans for komik. Sproget er præcist, originalt, filosofisk og interessant. Kompositorisk formår han at flette tråde og elementer ind i fortællingen, så personer, billeder og situationer gentages og lades med ny betydning, så man sidder tilbage med følelsen af, at fortællingens dele spejler sig i hinanden som et prisme. Den danske titel Blink giver derfor god mening.
Til trods for alle de rosende ord, har jeg svært ved at koble fortællingens tre dele sammen. Den første lange del, der foregår i sommeren 1969, hvor hovedpersonen er i puberteten, er den bedste. Komisk, poetisk og til tider rablende. Den anden del, der viser sig at være et tabt manuskript, er en grum og absurd fortælling om en mand, der lever i en forfalden by, hvor næsten alt og alle dør. Den tredje fortælling, som er en epilog, hvor vores hovedperson er blevet 60 år og er indlagt på en art klinik i USA, og hvor elementer fra de to første dele, på næsten fantastisk vis, overraskende indgår i fortællingen.
Hænger de tre dele sammen? Måske tematisk og bevidst konstrueret, som en collega, hvor man har et bestemt antal materialer til rådighed, og har pålagt sig selv den opgave at bruge dem alle sammen. Det kan virke lidt maneret. Jeg bygger det her, fordi jeg kan. Ingen tvivl. Saabye kan rigtig meget.


Pia Tafdrup. Smagen af stål. Gyldendal 2014

Klassisk Tafdrup, masser af sansede, lyriske og billedrige digte. Nogle af digtene er vel det, man kan kalde prosadigte, dvs. mere fortællende og handlingsorienterede. Det er en digtform, som går igen i de sidste digtsamlinger, hun har skrevet. I denne bliver det bare mere tydeligt. Indholdsmæssigt kommer vi rundt om mange emner parforhold, natur, erindring, død, krig og hverdagsregistreringer. Jeg kan bedst lide erindringsdigtene. Der er fine linjer og digte, men samlingen virker ikke helt så organisk og helstøbt som andet, jeg har læst af hende. Den kommer i hvert fald længere omkring. Men det meste er stadigvæk rigtig godt