Klumme fra Fyens Stiftstidende d. 9.10-2017
Ligesom resten af Danmark bugner Odense af nye restauranter
og madinitiativer. Snart åbner Arkadens Food Market, og det er kun få uger
siden, at Storms Pakhus slog portene op. For bare 5-10 år siden var det ret
overskueligt, hvad der fandtes af gode kvalitetsspisesteder i Odense og omegn.
Nu skyder der kontinuerligt nye interessante steder op, der kæler for den
kræsne forbrugers gane.
Hr. og fru Danmark går da også ud og spiser som aldrig før,
og det er ikke længere grillbaren eller pølsevognen, de frekventerer. Vi vil
have kvalitet og spændende og unikke madoplevelser.
Der er tale om en demokratisering af madkulturen. At spise
på Michelin-lignende restauranter er ikke længere kun forbeholdt en lille
udvalgt gruppe, som har pengepungen og de finere smagskulturelle præferencer i
orden. Gourmetmad er næsten blevet et folkeligt fænomen.
Baggrunden for det er blandt andet en generel velfærds- og
velstandsstigning. Vi spiser ikke kun for at blive mætte. Det er ikke længere vigtigt,
om portionerne er store eller bøffen dækker hele tallerkenen. Mange af os har i
forvejen alt for meget. Det handler ikke om kvantitet, men om kvalitet og
raffinerede smagsoplevelser.
Det nye nordiske køkken er en fantastisk historie, som har
fungeret som en murbrækker for denne udvikling. Vi spiser ikke bare knastør
gran eller rensdyrlav, men forbinder os med en historie om nordisk renhed,
respekt for naturen og historien samt det gode liv.
Maden er med andre ord blevet æstetiseret. Vi spiser
oplevelser og historier. Mest udtalt er det selvfølgelig, når mad bliver til
teater som f.eks. under H.C. Andersen festivalen. Mad inspireret af H.C.
Andersens eventyr tvistes med skuespil og stimulering af alle sanser. En
totaloplevelse hvor lokale og nationale stjernekokke sørger for madens unikke
signatur.
I det hele taget er kokke blevet vor tids pop- og
rockstjerner, der omskaber mad til kunst. Før var denne eksklusivitet og
originalitet forbeholdt arkitekter, designere og kunstnere. Nu er kendte kokke feterede
generaler, hvis stjernestatus kan aflæses på de hvide uniformer, som er broderet
med de eftertragtede michelinstjerner og mesterskabstitler. Kokkens kulturelle
opstigning gør, at kokke ikke bare laver mad, men også bedriver folkeoplysning.
Ja, nogen gange endda politik som hipsterkokken Nikolaj Kirk, der egenhændigt
hindrede Københavns overborgmester i at opføre billige boliger på Amager
Fælled, fordi den spidssnuede frø var truet. Engang formåede kunstnere og
intellektuelle at starte en politisk bevægelse, nu formår kendte tv-kokke at
gøre det samme med Facebook som våben.
Dertil kommer globaliseringen. Vi rejser ud og smager og
oplever, og eksotisk og anderledes mad rejser ind i vore byer og ned i vores maver.
I midten af 80’erne var jeg i USA for første gang og boede hos en amerikaner,
som hentede pizza til aftensmad. Det kunne imponere en ung fynbo, som var
fløjet ind med fire-flyet. I begyndelsen af 90’erne var jeg igen i USA og
smagte sushi for første gang, rå fisk! Jeg rystede på hovedet, men måtte snart overgive
mig.
Demokratisering, æstetisering, heroisk persondyrkelse og
globalisering er væsentlige forklaringer på den kulinariske revolution, vi
oplever i disse år. Velbekomme.