Noemi Katznelson m.fl. (2015) Hvem er de unge på kanten af det danske samfund? Om hverdagsliv,
ungdomskultur og indsatser der gør en positiv forskel. Center for
ungdomsforkning.

Bogen formidler resultaterne fra en kvalitativ undersøgelse,
der handler om udsatte unge (18-30) år, som alle er udfordret på forskellig
vis. I undersøgelsen er unge og professionelle behandlere blevet interviewet. De interviewede
unge er blevet fundet via herberger, bosteder og forskellige tilbud rettet mod
misbrug og socialpsykiatrisk behandling. De unge er typisk ikke i arbejde og
uddannelse og har ofte kontakt til offentlige hjælpesystemer.

Udgangspunktet for undersøgelsen er, at gruppen af unge,
med svære sociale problemer, og som i et eller andet omfang er marginaliseret,
er steget; flere unge er hjemløse, har misbrugsproblemer og eller psykiske
lidelser.

Politisk er der sket et kursskifte fra wellfare til
workfare, sådan som diverse politiske reformer har initieret i forbindelse med overgangen
til konkurrencestaten. De unge skal i uddannelse med henblik på at få dem
integreret på arbejdsmarkedet frem for at modtage passiv forsørgelse. Dette er
fortsat den politiske ambition, men ambitionen er nu også rent
uddannelsespolitisk at højne kvaliteten i uddannelsessystemet. Indførelse af
karakterer på erhvervsuddannelserne, dimensionering på universiteterne mv.,
ledsager denne nye diskurs. Herved udfordres denne grupper af unge yderligere,
fordi de ikke formår at leve op til de nævnte krav.

I ungdomsgruppen som helhed kan man iagttage en
polarisering. På den ene side tilpasser mange unge sig de nye krav, f.eks. går
hurtigere i gang med en uddannelse og er mindre kriminelle, på den anden side
findes der en gruppe af mere sårbare unge.

Rent strukturelt mødes de udsatte unge med nye krav, f.eks.
uddannelsespålæg og ændringer af arbejdsmarkedet karakteriseret ved færre
ufaglærte job. Kulturelt er der sket en individualisering. Unge skal i stigende
grad selv finde vej gennem livet, og der er en lang række muligheder til
rådighed, men i praksis er det svært for de udsatte unge at realisere disse
muligheder, da de mangler evnerne og ressourcerne. I disse år er der tillige
sket tillige en ”hård” individualisering. Tidligere handlede
individualisering om personlig udvikling. Nu handler det om at præstere og
vise, man har talent og succes.

De unge på kanten udviser tre idealtypiske strategier;
henholdsvis ”jeg-klarer-mig”-strategien. Unge der praktiserer denne strategi
forsøger at klare sig selv og holde fast i et normalt ungdomsliv og en facade
udadtil på trods af problemer med f.eks. misbrug. ”Isolations-strategien”
praktiseres af unge, som stort set har givet op og ikke magter et normalt
hverdagsliv. ”Værdi-strategien” praktiseres af unge, som er optaget af moral og
værdier. De formulerer ofte en modkulturel strategi.

Det gennemgående i de unges strategier er, at hverdagen er
ustruktureret og flyder sammen. Der mangler ritualer og skemaer for, hvordan
dagen skal struktureres. Fællesskaberne er ofte funderet omkring misbrug, især
hash. På tværs af strategierne er det karakteristisk, at de unge mangler stærke
relationer og netværk.

Cirka en 1/3 del har gennemført en ungdomsuddannelse. Noget som
er karakteristisk for de unge er, at deres forestillinger om uddannelse og
arbejde ofte er urealistiske. Der er tale om usikre realiseringsmuligheder, som
det formuleres i rapporten. Uddannelse
og arbejde bliver omformet til en arena for identitetsarbejde frem for
forsørgelse. Som Birgitte Simonsen formulerede det for mange år siden om
udviklingen i unges historiske uddannelsesvalg, sker en glidning fra, at
uddannelse bliver noget, man kan leve af til at uddannelse bliver noget, man
skal leve af. Drømmene om arbejde og uddannelse idealiseres og bliver af følelsesmæssigt
karakter og sammenholdes ikke med de faktiske og materielle vilkår, de unge er
underlagt.

Undersøgelsen peger på, at relationerne til de
professionelle er den enkeltfaktor, unge vurderer, har størst betydning for, at
de kan komme videre. Det er et interessant resultat, som både støttes af
mønsterbryderforskningen og uddannelsesforskningen. Det at være en del af et
fællesskab med andre unge, betyder ligeledes
noget centralt for de unge. Et andet forhold, der vurderes positivt, og som vel
ligger i forlængelse af relationer til professionelle, er støtte til at få
hverdagslivet til at fungere. Nok et forhold i tråd hermed er behovet for psykologisk
hjælp og støtte. Det peges ligeledes på andre faktorer, f.eks. at udvikling er en proces der tager tid, ligesom
tilbuddene i forhold til målgruppen skal være fleksible og tilrettelægges med
udgangspunkt i den unges situation og behov.

Selv om målet med irapporten ikke er at tematisere den
uddannelsesmæssige indsats overfor de unge, er perspektivet set i forhold til
opgaven med at få dem integreret i en uddannelsesmæssig kontekst, at det især
er vigtigt at tilbyde dem en vifte af støttemuligheder. De professionelle
relationer er det afgørende parameter og afsæt for anden hjælp og støtte. Undersøgelsen
synes her bekræfte andre undersøgelser, der handler om, at professionelle
relationer udgør en nøglefaktor i forhold til at hjælpe målgruppen.